Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har en kronik i ErhvervsBladet den 10. november 2003 under overskriften ”fra potentielle til reelle akademikerjob”, hvor han bl.a. skriver, at han har ”grund til at tro, at der bliver stadig flere reelle job til akademikere” og ”udfordringen er at gøre potentielle job til reelle job”. Nu er potensen røget. På et år er der blevet 34 % flere ledige akademikere. Vi lader den stå et øjeblik. 13.500 ledige! Det højeste antal siden 1995.
I Århus Amt har de højtuddannet været ude for en stigning i ledigheden på 38 % over en toårsperiode. Ledighedsprocenten i Århus er den højeste blandt de 14 arbejdsmarkedsregioner. Især rammes arkitekterne, der i Århus i december 2003 havde en ledighed på 20,8 %, den næsthøjeste i landet. På landsplan er den ”kun” 14,6 % , men for nyuddannet hele 54,8. Da Århus er en universitetsby vil mange højtuddannede være tvunget til at søge job i andre egne af landet. Et problem, da især arkitekter er relativt uvillige til at flytte. (kilde: Akademikernes Centralorganisation (AC), november 2003).
Det har dog ikke skortet på advarsler og som ministeren har bemærket : ”det varer nogle måneder endnu før konjunkturerne vender” og vil derfor indkalde til et møde med AC den 4. februar. På årsdagen for deres tidligere møde den 26. februar 2003, hvor der blev taget initiativ til en nødplan med fire punkter: udbredelse af erhvervs-ph.d.-initiativet, forbedret ordning for erhvervsinnovatører, nye initiativer til fremme af jobtræning og løntilskud og privat jobservice for ledige akademikere. Jeg har ikke kendskab til, hvad der skete med denne nødplan, men kan da frygte hvilken ny nødplan, der skal gro i deres have. Det skulle jo nødig blive en udgave af Lille Palles sang Hængepilen, ”der er så ked af, den hænger neda”. Jorden skal gødes med ideer, der kan hindre dette spild af Danmarks eneste råstof, viden. Et forslag fra AC er genoplivning af den såkaldte isbryderordning fra 90´erne, hvor mindre virksomheder,uden tradition for akademikere, kan få løntilskud. Ordningen blev brugt fra 1994-96 og fik 1700 ledige ud på arbejdsmarkedet og 90 % fik efterfølgende arbejde. AC mener dog det er vigtigt at ordningen indeholder et uddannelseselement, så den ledige fastholder og udvikler sine kompetencer. Rimeligt med tanke på den billige arbejdskraft og at viden er det vi skal konkurrere på i den globaliseret verden, hvor stadig flere arbejdspladser flyttes til mindre løntunge områder i Østeuropa og Asien.
En isbryderordning kan skaffe potentielle jobs, men nu er is og potens jo en farlig cocktail og denne ordning kan ikke stå alene. Arbejdsformidlingen (AF) har haft problemer med formidlingen af job til akademikere og fra 1. marts er opgaven lagt ud til private aktører. 66 aktører har budt på opgaven, også akademikernes egne organisationer. Tidligere erfaringer med private aktører har vist brodne kar, da de ikke tidligere været underlagt direkte styring, kontrol og er resultataflønnet og måske derfor er mere interesseret i tallene på bundlinien og være tilfreds med en mindre del af aflønningen end finde den direkte vej tilbage på arbejdsmarkedet. Det er et problem og har afholdt seriøse aktører i at byde ind.
Lad os finde de potentielle muligheder og få bekæmpet denne stigende arbejdsløshed, både blandt akademikere og andre ledige. Vi må ikke ende i en religionskrig, og noget for noget politik om, hvis akademikerne skal have 50 millioner i hjælp, så skal de 170.000 andre ledige have 150 millioner. Dette politiske spil har kun en taber – de ledige. Lad os støtte en beskæftigelsesminister, der i de sidste dage har vist potens og initiativ med støtte til akademikerne, hjælp til Nordjylland og ophævelsen af kvoteordning på uddannelse.
|
