Regeringen dropper A-jobcentreBeskæftigelsesministeriet04/05-2005 Den fremtidige jobformidling kommer til at foregå i jobcentre, der kan hjælpe alle ledige med at finde job og alle virksomheder med at finde arbejds-kraft. Regeringen har i lyset af det endelige kommunale landkort med 99 kommuner droppet opdelingen i A- og B-jobcentre. Det blev resultatet af et møde med Dansk Folkeparti i går. Når dørene går op til jobcentrene den 1. januar 2007 vil det derfor være til jobcentre, der kan hjælpe alle ledige, uanset hvor lang tid de har gået arbejdsløse, og uanset hvilke problemer de står over for. Dermed bliver alle A-jobcentre til B-jobcentre. Der vil fortsat være ca. 10 C-jobcentre, hvor kommunen løser opgaven med at få forsikrede ledige i arbejde på vegne af staten. - Jeg er rigtig glad for, at det kunne lade sig gøre at afskaffe A-jobcentrene. Det er en klar forbedring for de forsikrede ledige, som ellers risikerede at skulle henvende sig flere steder, hvis de blev syge eller var i en situation, som krævede en helt særlig indsats, siger en tilfreds beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. - Når vi dropper A-jobcentrene, så er det fordi, vi nu får langt færre kommuner, end det oprindelig så ud til, da vi sidste år indgik aftalen med Dansk Folkeparti om den fremtidige jobformidling. Nu har vi fået mulighed for at have alle varer på hylderne i alle jobcentre. Og den mulighed vil vi selvfølgelig udnytte til glæde for de ledige i alle landets nye kommuner, siger Claus Hjort Frederiksen. |
||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |