Rådgivningscenter for kræftpatienterRingkjøbing Amt07/10-2003 I januar næste år åbner et rådgivningscenter for kræftpatienter i Ringkøbing Amt. Det får til huse i Herning og skal drives i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Ringkjøbing Amt. Allerede i maj i år godkendte amtsrådets sundhedsudvalg, at der oprettes et Kræftrådgivningscenter her i amtet. Nu er den endelige aftale med Kræftens Bekæmpelse forhandlet på plads, og aftalen blev godkendt på mødet 6. oktober i sundhedsudvalget. Ifølge aftalen skal amtet bidrage med knap 300.000 kr. til oprettelsen af centret og 760.000 kr. om året til driften. Amtets bidrag svarer til 40 pct. af de årlige driftsudgifter, mens Kræftens Bekæmpelse finansierer resten. Rådgivningscentret får til huse i lokaler i Codan Huset på Fredensgade i Herning, som for øjeblikket er ved at blive indrettet til formålet. Centret skal have åbent fire dage ugentligt fra kl. 9 til kl. 16 og med åbningstid fredage efter aftale. Desuden får centret et lokalkontor i Holstebro, som skal være åbent otte timer om ugen. Centret vil tilbyde kræftpatienter og pårørende rådgivning, vejledning og støtte, både i spørgsmål om selve sygdommen, men også i forhold, der har med psykologiske og sociale problemer at gøre. Patienter og pårørende tilbydes f.eks. en personlig afklarende samtale. Også professionelle kan få råd og vejledning i centret, ligesom rådgivningen vil hjælpe med at opbygge og støtte det frivillige patientarbejde. |
||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |